Sprogunderstøttelse i hverdagen

En guidebog med sprogunderstøttende tips til forældre

Sprogklar har en ny bog. Den hedder Sprogunderstøttelse i hverdagen: En guidebog med sprogunderstøttende tips til forældre. Bogen indeholder letlæselige og lavpraktiske tips om, hvordan forældre kan indrette et fysisk sprogmiljø, hvordan de kan understøtte deres barns kommunikative udvikling, og selvfølgelig hvordan de kan understøtte deres barns sproglige udvikling.

Arbejder du som logopæd eller sprogvejleder, vil bogen også være et godt værktøj til dig, når du vejleder andre.

Bogen kan købes i Sprogklars Webshop.

Indhold

Guidebogen indeholder mange metoder og strategier, der er:

  • Forskningsbaserede: Tipsene bygger på, hvad forskningen viser, styrker børns sprogtilegnelse. For hvert tip får du desuden en kort forklaring på, hvorfor det gavner barnets sprog.
  • Overskuelige: Du bliver præsenteret for ét tip ad gangen. For hvert tip er der en kort tekst, der fortæller dig det vigtigste at vide om netop det tip.
  • Konkrete: For hvert tip er der helt konkrete eksempler på, hvad du kan sige eller gøre.
  • Hverdagsorienterede: Tipsene er nemme at bruge i stort set alle situationer i løbet af hverdagen. De kræver ikke stor forberedelse eller særlige materialer.
  • Illustrerede: For hvert tip hører et lækkert billede, som er lige til at hænge op som en plakat. Plakaterne kan minde om at bruge tipsene, og samtidigt lægger de med deres farver og glade udtryk op til masser af samtale

Bogen er skrevet af Justin Markussen-Brown, Sofie Neergaard Trecca & Sanne Schou Olesen. 
Illustration: Shannon Markussen-Brown

Tilgængelig i to versioner

En version til forældre med børn i vuggestuealderen, og en version til forældre med børn i børnehavealderen. Begge bøger er også tilgængelige på engelsk.

Mængderabat

Vi tilbyder også bogen med mængderabat. Det kan være relevant fx, hvis du er pædagogisk leder og gerne vil købe den ind til din institutions forældre eller i forbindelse med et projekt.

Køb 10-99 stk. – Spar 10% på bestillingen

Køb 100-499 stk. – Spar 20% på bestillingen

Køb 500 eller flere stk. – Spar 30 % på bestillingen

Hvis du vil købe bogen med mængderabat, skal du udfylde denne formular og returnere den til shop@sprogklar.dk.

Leveringstiden på bestillinger med mængderabat er cirka to uger.

Mangler du denne bog på et andet sprog?

Ikke alle forældre læser dansk eller engelsk. Hvis du mangler vores nye bog på et andet sprog, så prøv at skrive til os på info@sprogklar.dk. Oversættelse er dyrt, og kræver et kringlet stykke arbejde, men vi er interesserede i at dele omkostningerne i forbindelse med en større bestilling.