Man kan læse og høre mange steder, at det er forventeligt, at simultant tosprogede børn tilegner sig det enkelte sprog langsommere sammenholdt med jævnaldrende etsprogede børn (et simultant tosproget barn er et barn, som tilegner sig flere sprog fra en meget tidlig alder. Jeg bruger termen ’tosproget’ men der kunne lige så vel være tale om ’flersproget’). Det skal derfor forstås sådan, at hvis man sprogvurderer en tosproget treårig, kan det forventes, at barnet scorer lavere, end hvis barnet var et typisk etsproget barn. Årsagen hertil er ikke, at det tosprogede barn som sådan er sprogforsinket – sprogmiljøet er blot fordelt over flere sprog og dermed er der for barnet færre muligheder i hverdagen for at tilegne sig det enkelte sprog. Hvis vi kombinerer barnets ordforråd fra begge dets to sprog, skulle det samlet set gerne indeholde det samme antal ord som et etsproget barns ordforråd. Denne opfattelse af et tosproget barns sprogtilegnelse er baseret på observationsstudier (fx (Hoff et al., 2012), hvor man har konstateret, at det – alt andet lige – tager simultant tosprogede børn længere tid at udvikle sprogfærdigheder på det enkelte sprog, end det gør for etsprogede børn. Men hvordan omsætter vi den overstående konstatering til meningsfulde tiltag i praksis? I dette blogindlæg argumenterer jeg for, at vi ofte gør det lidt forkert.

”Det er helt normalt, at dit barn scorer lavere på sprogvurderingen. For det tager tosprogede børn længere tid at udvikle deres sprog.” Dette udsagn kan man sommetider høre ude i pædagogisk og logopædisk praksis, men en vigtig detalje mangler: Alt andet lige. Det er sandt nok, at hvis man ikke gør en særlig indsats for at understøtte et tosproget barns sprogtilegnelse, så vil man nok opleve en langsommere sprogtilegnelse på det enkelte sprog. Men sagen er den, at der findes masser af tosprogede børn i den her verden, som på ingen måde udvikler deres sprog langsommere end etsprogede. Er de bare dygtigere? Nej, de har bedre sprogmiljøer. Faktisk viser et nyt studie fra USA, at de fleste simultant tosprogede børn har alderssvarende færdigheder på engelsk ved femårsalderen (Hoff et al., 2021) – og forskerne påpeger, at når alderssvarende færdigheder ikke opnås, skyldes det kendte faktorer, nemlig arvelige sproglige vanskeligheder eller et understimulerende sprogmiljø.

Variation i tosprogede børns sprogtilegnelse skyldes altså de samme faktorer, som gør sig gældende hos etsprogede. Nogle tosprogede børn vokser op i sprogmiljøer, hvor der gøres en ekstra indsats rent sprogligt, og resultatet er tosprogede børn med alderssvarende sprogfærdigheder på begge sprog. Jeg ved, at det helt sikkert er sådan, det forholder sig - ikke på grund af forskningsstudier, som jeg har læst, men på grund af min egen erfaring som far til et simultant tosproget barn. Det er altså ikke en naturlov inden for sprogtilegnelse, at tosprogede børn er sprogforsinkede.

Mød Lukah

Min søn Lukah er i skrivende stund 2 år 9 måneder gammel. Siden han blev født, har jeg konsekvent talt engelsk (mit modersmål) med ham, imens hans mor konsekvent har talt dansk (hendes modersmål) med ham. Jeg har været meget opmærksom på Lukahs tilegnelse af engelsk. Grunden hertil er ikke, at jeg tror, at tosprogethed er kognitivt krævende for børn (det er det ikke), men derimod at jeg vidste, at engelsk ville være det sprog, som Lukah ville møde allermindst i hverdagen. Her er lidt baggrundsviden: Lukah er et regnbuebarn (et regnbuebarn er et barn af forældre, som ikke er romantisk involverede med hinanden, men som har valgt at få et eller flere børn sammen). I praksis har det betydet, at Lukah fra dag et har haft to hjem – det ene hvor der tales engelsk og det andet hvor der tales dansk. Derudover bor vi i Danmark, hvor der tales dansk, og Lukah går også i en fantastisk kommunal vuggestue, hvor hans enormt dygtige pædagoger og medhjælpere også taler dansk med ham. Det er derfor, jeg har været så opmærksom på hans tilegnelse af engelsk. For hans mulighed for at lære engelsk er fuldstændigt afhængig af min indsats, når han er sammen med mig.

Lukahs færdigheder på engelsk er alderssvarende 

Det er normalt for tosprogede børn at have et dominant sprog, som er det sprog, barnet taler bedst og helst vil bruge. Lukahs dominante sprog er dansk, som giver mening i den kontekst, han vokser op i. Hvis ovenfor nævnte forventning om, at tosprogede børn er forsinkede, skulle holde stik, burde Lukahs danskfærdigheder egentlig være på et lavere niveau end de andre jævnaldrende børns. Men faktisk er hans færdigheder på dansk over gennemsnittet for hans alder, selv om han er tosproget. Det har ikke noget at gøre med, at hans far har en ph.d. i sprogtilegnelse, for jeg taler jo udelukkende engelsk med ham. Det er hovedsageligt hans dygtige mors fortjeneste hjulpet godt på vej af de passionerede pædagogiske medarbejdere i hans vuggestue. Jeg kan desuden konstatere, at Lukah har alderssvarende sprogfærdigheder på engelsk, selvom han kun er sammen med mig cirka 25% af sine vågne timer. Når vi taler med min familie i Canada over Facetime, forstår han alt hvad der bliver sagt til ham, og han svarer på engelsk, hvis jeg minder ham om, at de ikke forstår dansk. Hans udtale er alderssvarende, hans grammatiske færdigheder på engelske består overvejende af korrekt syntaks og alderssvarende morfologi, og han har et kæmpe ordforråd. Jeg fortæller slet ikke det her for at prale (selv om jeg nu er lidt stolt af min lille dreng), men for at fremhæve, at det er en forkert opfattelse af eksisterende forskning, hvis man tror, at tilegnelsen af to sprog nødvendigvis tager længere tid. Det tager kun længere tid, hvis ikke man gør en ekstra indsats. Det er en enormt vigtig detalje at have med, fordi langt de fleste forældre til tosprogede børn gør gerne en ekstra indsats, hvis de gøres opmærksomme på hvorfor det vigtigt og hvad de kan gøre. Det er i øvrigt slet ikke et kontroversielt udsagn. Den samme logik gør sig gældende i forhold til andre færdigheder. Ønsker forældrene, at deres barn lærer at spille klaver? Så skab betingelserne for, at barnet kan lære at spille klaver, fx klaverundervisning. Spillefærdigheder opstår ikke spontant. Det er i bund og grund det samme med sprog. Hvis alderssvarende sprogfærdigheder ønskes, så kan de som oftest opnås ved at skabe betingelserne for det.

Hvad kan man gøre?

Er man forælder til et simultant tosproget barn, er der flere ting, man kan gøre for at skabe bedre betingelser for alderssvarende sprogtilegnelse, uanset om man taler dansk, eller man har et andet herkomstsprog. Alle forældre kan skabe et ekstra godt sprogmiljø – det handler ikke om uddannelsesniveau, men snarere om kendskab til lavpraktiske strategier. Sprogstimulering af et tosproget barn er faktisk ikke markant anderledes end af et etsproget barn, men her er nogle ekstra idéer, som fungerer godt for Lukah og mig:

• Vær opmærksom på, at dit barn har større behov for, at du som forælder er ”på” rent sprogligt. Kommuniker ofte med dit barn på dit sprog og udnyt alle hverdagssituationer til at have samtaler.
• Kig tit i bøger sammen med dit barn – gerne flere gange i løbet af dagen. Det gode ved bøger er bl.a., at de indeholder mange ord (enten på skrift eller gennem billeder), som du kan forklare og dermed give videre til dit barn. Du kan begynde tidligt og anvende babybøger med dit barn allerede under de første 6 levemåneder.
• Italesæt over for dit barn, at vedkommende har flere sprog. Allerede da Lukah var halvandet år gammel, begyndte jeg at sige ting som: ”In daddy’s language, we say ’car’, and in mommy’s language we say ’bil’”. Det er min erfaring, at Lukahs tidlige opmærksomhed på sin egen tosprogethed øgede hans interesse for at lære begge sine forældres sprog.
• Sæt ord på dit barns verden på dit sprog. Lukah er meget optaget af skraldebiler for tiden, så når vi sammen ser dem, siger jeg for eksempel: ”Woah, check out that garbage truck! It’s picking up the green dumpsters and dumping them out in the back! Bye-bye, garbage!”
• Hvis dit barn taler til dig på sit andet sprog (og du forstår det andet sprog), kan du fortolke og gentage dit barns udsagn på dit eget sprog. Hvis min søn på dansk siger til mig: ”Daddy, jeg er sulten!” så svarer jeg: ”Are you hungry? Well let’s make a snack!”
• Ligeledes kan du eksplicit fortælle dit barn, hvad ting hedder på dit sprog. Hvis min søn siger til mig: ”Daddy, come and lege!” så svarer jeg: ”I’d love to! In English, ’leg’ is called ’play’. We can say, ’Come and play!’” Denne strategi fungerer overraskende godt, og fordi jeg bruger den så konsekvent, oplever jeg, at Lukah nu forventer, at jeg fortæller ham, hvad det hedder, når han bruger danske ord over for mig.
• Opfordr dit barn til at bruge dit sprog. Siden Lukah fyldte to år, har jeg bedt ham om at tale engelsk med mig. Hvis han på dansk siger: ”Daddy, hvor er brandbilen?” så kan jeg finde på at svare: ”Can you ask me in English?” Denne strategi var jeg mindre sikker på, for jeg var bange for at demotivere Lukah. Men min oplevelse er, at hvis jeg siger det med en entusiastisk og kærlig stemme, så oplever Lukah det mere som en leg – og han forsøger så på mit sprog.
• Hvis du giver dit barn lov til at se tv eller Youtube, så vælg noget af sprogligt høj kvalitet. Også sprogforskere giver deres børn lov til at slappe af med tv, men jeg vælger engelske programmer, som Lukah kan lære noget engelsk af. Paw Patrol er helt okay hos os (og fordi det er canadisk, kan han også høre vores dialekt af engelsk)

Hvis du vil læse mere om sprogunderstøttende strategier, som du kan bruge med dit barn, har vi lige udgivet en lille forældrebog med mange lavpraktiske tips. Du kan læse om den lille bog og købe den her:
Version til 1-3-årige børn  
Version til 3-6-årige børn

Kilder:

Hoff, E., Core, C., Place, S., Rumiche, R., Señor, M., & Parra, M. (2012). Dual language exposure and early bilingual development. Journal of Child Language, 39(01), 1–27. https://doi.org/10.1017/S0305000910000759

Hoff, E., Tulloch, M. K., & Core, C. (2021). Profiles of Minority-Majority Language Proficiency in 5-Year-Olds. Child Development. https://doi.org/10.1111/cdev.13591