Fadeout og behovet for efteruddannelse

Forskere har længe lagt mærke til, at effekten af tidlige indsatser igangsat i børnehaven kan forsvinde i løbet af indskolingen. Et fænomen som man referer til som fadeout¹. Altså er fadeout det, der sker, når den gunstige effekt af en tidlig indsats, gennemført i dagtilbud, er kortvarig og ikke længere målbar kort tid efter, at barnet er begyndt i skolen. Fadeout er dog ikke noget, vi skal acceptere, for det skyldes noget forholdsvist simpelt: Nemlig at indskolingsmedarbejdere ikke fortsætter de indsatser, som barnet blev eksponeret for i børnehaven². En tidlig indsats er desværre ingen magisk pille – den er en proces, og hvis man ikke fastholder processen, risikerer man, at barnet får et begrænset udbytte deraf.

For at man kan fortsætte en tidlig indsats kræver det, at indskolingsmedarbejdere og børnehavepersonale har de samme kompetencer og den samme viden ift. indsatsen. Et fælles vidensfundament styrker samarbejdet omkring barnets overgang, hvilket samtidigt også reducerer unødvendige gentagelse af læringsindhold^3–5.

Overgange og læringstab i forhold til sprog

Længden af overgangen fra børnehave til skole kan også bidrage negativt til fadeout - desto længere overgange desto mere fadeout. Forskere har længe set, at mange børn mister ny læring i løbet af sommerferien. Dette overrasker næppe, da vi alle kender det forhold, at hvis man ikke bruger eller holder ny viden vedlige over en periode, så begynder man at glemme den⁶. Tendensen gælder også for sprog, især for tosprogede børn, som lærer flertallets sprog som andetsprog. For eksempel har forskere i USA fundet, at mange spansktalende latinobørns tilegnelse af engelsk næsten går i stå under den lange amerikanske sommerferie⁷. Sommerferien er jo ikke nær så lang i Danmark. Således kunne man være fristet til at tænke, at problematikken ikke gælder herhjemme. Men det passer desværre ikke helt, at vi slet ikke har lange overgange. For i mange kommuner findes der det, man kalder for forårs-SFO, som udvider overgangen fra børnehave til skole med mulighed for både fordele og ulemper.

Forårs-SFO: Muligheder og udfordringer

Forårs-SFO (det hedder lidt forskelligt rundt omkring i landet) er et pasningstilbud til kommende skolebørn. For eksempel gælder det i Odense Kommune, at der er forårs-SFO fra 1. marts frem til sommerferien. Formålet med forårs-SFO’en er at skabe en mere glidende indskoling, hvor børnene har mulighed for at tilpasse sig den nye skolekontekst. Imidlertid kan der i forårs-SFO opstå nogle potentielle udfordringer - netop ift. fadeout og læringstab. For eksempel: Lad os forestille os et tosproget børnehavebarn, hvis dansk er godt på vej, men stadigvæk mangelfuldt i forhold til, at barnet snart skal starte i skole. Børnehavepædagogerne er meget opmærksomme på problematikken, og har i igangsat en bred vifte af sprogindsatser, som styrker barnets sprog. Imidlertid kan der ske det, at når barnet så starter op i forårs-SFO, fortsætter barnets ”nye voksne” ikke de særlige sprogindsatser. Uden den ekstra støtte sker det uhensigtsmæssige så, at væksten i barnets dansktilegnelse stagnerer. Efter endt forårs-SFO går barnet på sommerferie. Barnets forældre er imidlertid ikke blev vejledt i, hvor vigtigt det er, at barnet fortsat stimuleres på dansk af voksne, der har stærke danske sprogfærdigheder - vi kan nu tale om en reel fadeout. Endelig starter barnet op i skolen – men adskillige måneder efter, at barnet sidst modtog de særlige sprogindsatser i børnehaven.

Situationen, som vi forestillede os ovenover, er naturligvis ikke situationen for alle børn, der går i forårs-SFO. Omvendt vil scenariet kunne udspille sig, hvis medarbejderne i forårs-SFO ikke tilbydes den fornødne efteruddannelse inden for sprogtilegnelse og sprogpædagogik, som gør det muligt at viderebære igangværende sprogindsatser. En sådan efteruddannelse vil altså kunne styrke samarbejdet mellem børnehaven og forårs-SFOen gevaldigt - til gavn for barnets sproglige udvikling og videre muligheder i livet.

Sproglig uddannelse til forårs-SFOs medarbejdere

Lad os opsætte et andet scenarie for det tosprogede barn, som starter op i forårs-SFO. Medarbejderne, som tager imod barnet, har den samme grundlæggende viden om sprog og sprogpædagogik. Medarbejderen er således i stand til at støtte den glidende overgang og samtidig arbejde videre med barnets sprogudvikling og særlige igangsatte indsatser i forhold dertil.

At give medarbejdere i forårs-SFO de samme forudsætninger for at arbejde med sprog, som de har i børnehaver, er præcist det, som vi i Sprogklar nu har fået mulighed for at gøre i Odense Kommune. I Odense kommune har vi over de sidste år kørt projektet ”Sprogtilegnelse i højsædet i Odense”, som er et langvarigt efteruddannelsesforløb til kommunes daginstitutionsmedarbejdere. Over cirka et års tid, gennemfører medarbejderne, som er organiseret i læringsfællesskaber, syv online moduler om sprogtilegnelse og sprogpædagogik, og vi i Sprogklar understøtter deres fremskridt med live undervisning. Nu er turen kommet til forårs-SFO. I skrivende stund arbejder vi på højtryk på at færdiggøre et tilsvarende, dog noget komprimeret, efteruddannelsesforløb til de medarbejdere, som skal arbejde i forårs-SFO fra den 1. marts 2020. Efteruddannelsen består af tre online moduler, som guider medarbejderne igennem teori og praktiske øvebaner omkring sprogtilegnelse, sprogpædagogiske metoder og forældreinvolvering. Medarbejderne understøttes yderligere med liveundervisning for at styrke deres læring og sikre korrekt implementering af metoderne.

Det er vores mål, at når medarbejdere i Odenses forårs-SFO gennemfører den samme efteruddannelse, som dagtilbudspersonalet har, så bliver der skabt et endnu stærkere fundament for samarbejde mellem dagtilbud og skole. De styrkede kompetencer vil sikre, at medarbejdernes motivation til at understøtte og udvikle hvert eneste barns sproglige potentiale indfris med evidensbaseret handlinger.

(Vi vil også efteruddanne kommunens 0. og 1. klasselærere med et tilsvarende forløb, så også de er helt parate til at fortsætte det gode sproglige arbejde til gavn for vores allesammens børn - men det må I høre mere om i et andet blogindlæg).

Hvis du læser dette og tænker, ”sådan et forløb kunne vi også godt bruge i vores kommune”, kan du downloade en beskrivelse af forløbets indhold her og se om det passer ind i jeres kontekst.

Kilder

1. U.S. Department of Health and Human Services, Administration for Children and Families. Head Start Impact Study Final Report. 35 (2010).
2. Jenkins, J. M. et al. Do High-Quality Kindergarten and First-Grade Classrooms Mitigate Preschool Fadeout? J Res Educ Eff 11, 339–374 (2018).
3. Engel, M., Claessens, A. & Finch, M. A. Teaching Students What They Already Know? The (Mis)Alignment Between Mathematics Instructional Content and Student Knowledge in Kindergarten. Educational Evaluation and Policy Analysis 35, 157–178 (2013).
4. Clements, D. H., Sarama, J., Wolfe, C. B. & Spitler, M. E. Longitudinal Evaluation of a Scale-Up Model for Teaching Mathematics With Trajectories and Technologies: Persistence of Effects in the Third Year. American Educational Research Journal 50, 812–850 (2013).
5. Ackesjö, H. Children Crossing Borders: School Visits as Initial Incorporation Rites in Transition to Preschool Class. International Journal of Early Childhood 45, 387–410 (2013).
6. Cooper, H. Summer Learning Loss: The Problem and Some Solutions. ERIC Digest. (ERIC Clearinghouse on Elementary and Early Childhood Education, Children’s Research Center, University of Illinois, 51 Gerty Drive, Champaign, IL 61820-7469, 2003).
7. Rojas, R. & Iglesias, A. The Language Growth of Spanish-Speaking English Language Learners. Child Development 84, 630–646 (2013).