Kender du det?

Kl. er 15,30 og du træder ind i dit barns daginstitution. Dit hoved er måske træt efter en lang dag med mange gøremål, samtaler og indtryk.
Dit barn kommer løbende og viser glad en tegning frem. Med den største entusiasme spørger du ind til tegningen. Til trods for at du spidser ørene, må du dog erkende, at det er vanskeligt at høre barnets svar.

Hvorfor?

Angiveligt fordi I befinder jer i et inferno af lyd: Snak, byggeklodser der vælter, grinende børn, skamler der skubbes frem og tilbage – blot for at nævne nogle enkelte lydkilder.

Scenarier som ovenstående er velkendte for mange, men spørgsmålet er – hvad betyder den overvældende lydeksponering for børnenes trivsel, og ikke mindst sproglæring?
I SPROGKLAR har vi igennem længere tid interesseret os for kvaliteten af det sproginput, som børn præsenteres for. Vi har med god erfaring gennemført en række kompetenceudviklingsforløb, hvor vi har arbejdet med såvel det fysiske læringsmiljø omkring børnene, såvel som det kvalitative indhold af daglige interaktioner.
MEN en fundamental forudsætning for, at det overhovedet er meningsfyldt at tale om kvaliteten af interaktioner er, at børn faktisk kan høre, hvad vi siger til dem. Med andre ord, at der er et bæredygtigt lyttemiljø omkring børnene – en god akustik?

Hvad siger forskningen?

Der er gennemført en række forskningsundersøgelser, som har belyst, hvordan støjfyldte omgivelser og dårlig akustik påvirker voksnes almene trivsel. Den overvejende konklusion er, at jobrelateret støjeksponering er associeret med øget træthed og stemmevanskeligheder – samt nedsat motivation og jobtilfredshed (Cutiva et al, 2017; Kristensen et al, 2013/2014 m.fl.)

Spørgsmålet er imidlertid, hvordan støjfyldte omgivelser påvirker børn, som netop står midt i en sproglæringsproces? En proces som netop forudsætter motivation og opmærksomhed.
Imidlertid er forskningen ift. børns sproglæring i relation til dårlig akustik begrænset.
Dog bliver det i et nyligt publiceret forskningsreview konkluderet, at børn har dårlige forudsætninger for at lytte i støjfyldte omgivelser, hvilket potentiel kan have en negativ betydning for børnenes sproglæring. På den baggrund konkluderes det, at det er essentielt at optimere lyttemiljøer omkring børn (Ericson & Newman, 2017).
Den skitserede problemstilling er yderligere bekymrende, da støjfyldte omgivelser i daginstitutioner, såvel som i hjemlige pasningsmiljøer, er associeret med nedsat mental trivsel hos børn (Werner et al, 2015; Linting et al, 2013).
Vigtigt er det dog at fremhæve, at støj er mange ting – og at forskellige støjkilder påvirker børn forskelligt.
I den bredeste udlægning kan man definere støj som alt lyd, der er uvedkommende for en given kontekst eller en given aktivitet. Dette har betydningen, at også andre personers samtaler principielt kan betragtes som støj. Her må det dog bemærkes, at overhøring af andres kommunikation kan have en positiv indvirkning på børns sproglæring, hvorfor forskerne til de ovennævnte undersøgelser også fastslår, at ”for meget” stilhed også kan være associeret med nedsat mental trivsel hos børn. Med andre ord er læringspotentialet i ”støjkilden” betydningsfuldt – og værdien af andres interaktioner må derfor aldrig undermineres.

Optimering af lyttemiljøer i praksis

Meget af den tilgængelige viden omkring, hvordan vi kan optimere akustiske forhold i daginstitutioner er forankret i forskning og hørepædagogisk praksis ift. børn med høretab. Set i lyset af ovenstående er det dog meningsfyldt at arbejde med det akustiske miljø i daginstitutioner af hensyn til alle børn og voksnes trivsel.

For at skabe optimale lyttevilkår foreslår vi, at man indtænker, og arbejder på, tre overordnede niveauer:

1. Dels på et pædagogisk niveau ift. at gøre børnene bevidste om, hvornår og hvorfor det kan støje – og vigtigst, hvad I sammen kan gøre for at optimere lyttevilkårene.
2. Dels i det fysiske miljø, hvor man kan identificere og undertrykke unødige støjkilder og indsætte støjabsorberende materialer.
   Har du nogensinde reflekteret over, hvor meget mindre en leg med klodser larmer på et bord med (versus uden) dug?
3. I forlængelse af de ovenstående punkter kan man også arbejde på et organisatorisk niveau, hvor en målsætning kan være at strukturere hverdagen således, at der skabes rum for at arbejde med aktiviteter og fri leg i mindre børnegrupper – med tilsvarende reduceret baggrundssnak og optimerede lyttevilkår.

Vores håb er, at nærværende indlæg vil medvirke til en øget refleksion over, hvordan vi kan støtte børns sproglæring ud fra betragtningen, at det er vanskelig at lære noget, hvis man ikke har adgang til det. Hvis børn grundet dårlig akustik har svært ved at høre de ’spændende’ ord, som vi præsenterer, er det alt andet lige vanskeligt at lære ordene.

Vi i SPROGKLAR er altid klar til at vejlede omkring sprogstimuleringsmiljøer, herunder betydningen af god akustik.

Lyt vel og pas godt på hørelsen!

Kilder
Cutiva, L. C. C., Puglisi, G. E., Astolfi, A., & Carullo, A. (2017). Four-day follow-up study on the self-reported voice condition and noise condition of teachers: relationship between vocal parameters and classroom acoustics. Journal of Voice, 31(1), 120-e1.

Erickson, L. C., & Newman, R. S. (2017). Influences of Background Noise on Infants and Children. Current Directions in Psychological Science, 26(5), 451-457

Kristiansen, J., Lund, S. P., Persson, R., Shibuya, H., Nielsen, P. M., & Scholz, M. (2014). A study of classroom acoustics and school teachers’ noise exposure, voice load and speaking time during teaching, and the effects on vocal and mental fatigue development. International archives of occupational and environmental health, 87(8), 851-860.

Kristiansen, J., Persson, R., Lund, S. P., Shibuya, H., & Nielsen, P. M. (2013). Effects of classroom acoustics and self-reported noise exposure on teachers’ well-being. Environment and Behavior, 45(2), 283-300

Linting, M., Groeneveld, M. G., Vermeer, H. J., & van IJzendoorn, M. H. (2013). Threshold for noise in daycare: Noise level and noise variability are associated with child wellbeing in home-based childcare. Early Childhood Research Quarterly, 28(4), 960-971.

Werner, C. D., Linting, M., Vermeer, H.J., Van IJzendoorn (2015). Noise in center-based child care: Associations with quality of care and child emotional wellbeing. Journal of Environmental Psychology, 42, 190-201