I Danmark og også internationalt er der debat om, hvorvidt skærmtid er godt eller skadeligt for børns udvikling. For eksempel har det amerikanske forbund for børnelæger anbefalet, at småbørn under to år ikke bruger tid foran en skærm samt anbefalet begrænset skærmtid til ældre børn. Begrundelsen herfor er, at vi ved alt for lidt om skærmtidens langtidseffekter på børns udvikling. Er der mon noget om snakken? I forhold til sprogtilegnelse kan der være god grund til at være en lille smule påpasselig med skærmtid, men i sidste ende handler det imidlertid om, hvordan man bruger skærmtid. I dette indlæg vil jeg kort fortælle om, hvad nyere forskning siger om relationen mellem skærmtid og barnets sprogtilegnelse, så I som forældre kan træffe kvalificerede beslutninger om, hvordan I vil gøre med skærme i jeres familie.

Barnets skærmtid

Først og fremmest er der faktisk tale om to ting: 1) Barnets skærmtid, og 2) forældrenes skærmtid under barnets tilstedeværelse. Begge forhold er der efterhånden blevet forsket lidt i. Lad os begynde med børns skærmtid.

I forhold til fjernsyn er det blevet vist, at småbørn, der ser over to timer fjernsyn om dagen, i langt højere grad er tilbøjelige til at have forsinket sprogudvikling, end børn der ser lidt fjernsyn¹. Dog har forskere også fundet, at kvaliteten af den udsendelse, som barnet ser, ligeledes er væsentlig². Nogle børneudsendelser indeholder komplekst ordforråd, og på den måde stimulerer disse programmer faktisk barnets sprog. Derfor kan det konkluderes, at hvis barnet ser lidt fjernsyn hver dag, så er det bedst, at det er udsendelser med høj sproglig kvalitet.

I forhold til børns anvendelse af iPads og smartphones, er der også grund til at være påpasselig. I et canadisk studie med næsten 900 børn på mellem 6 til 24 måneder, fandt man, at jo mere skærmtid et barn havde med en tablet eller smartphone om dagen, desto højere var barnets risiko for at være sprogligt forsinket³. For hver 30 minutter, som barnet fik lov til at lege med en smart device om dagen, steg barnets risiko for sprogforsinkelse næsten 50 %. For lidt ældre børn, er der dog evidens for, at kvaliteten af de apps, som barnet leger med, også har en betydning. Forskere har for eksempel fundet, at iPads med apps af høj kvalitet kan understøtte barnets udvikling af tidlige læse- og skrivefærdigheder⁴.

Der findes også apps, som kan læse historier højt for børn. Her har forskere fundet, at barnet får mere ud af en højtlæsning, hvis forælderen selv læser højt for barnet. Det skyldes, at en voksen er i stand til at tale med barnet om bogens indhold og dermed stimulere barnet mere, end hvad en app kan præstere.

Interaktion mellem forældre og børn er drivkraften i sprogtilegnelse

Alt i alt er der god grund til at være påpasselig med barnets skærmtid. Men inden man smider fjernsynet eller smartphonen ud ad vinduet, er det dog vigtigt at pointere, at det ikke som sådan er smartphonen eller tabletten i sig selv, der påvirker barnets sprogudvikling. Det er snarere et spørgsmål om, hvordan disse forstyrrer barnets mulighed for at lære sprog fra sine forældre. Drivkraften i sprogtilegnelse er nemlig sproglig interaktion mellem barnet og forældrene. Når mor eller far taler med barnet, lærer de konstant sprog fra sig, og samtidigt får barnet mulighed for at øve sig på sprog med dem. Hvis barnet for eksempel har flere timer skærmtid om dagen, vil det forstyrre sprogtilegnelsesprocessen, fordi barnet som konsekvens deraf får reduceret taletid sammen med forældrene.

Alt med måde

Det gamle ordsprog siger alt med måde, og det gælder nok også for skærmtid. Lidt skærmtid om dagen er sandsynligvis okay for børn over to år – det kan endda være gavnligt, hvis de ting, de ser, er af høj kvalitet. Men glem ikke, at den allerbedste måde, hvorpå man kan understøtte børns sprog, er at tale med dem enten via samtale, leg eller højtlæsning.

Forælderens skærmtid foran børnene

Forælderens skærmtid i barnets tilstedeværelse kan også forringe barnets mulighed for at tilegne sig sprog. I et studie fandt forskere, at hvis en forælder brugte sin mobil under et måltid, talte forælderen væsentligt mindre til sit barn end forældre, som lod telefonen ligge⁵. Det er logisk nok, at hvis man kigger i sin smartphone, så kommunikerer man mindre med sit barn. Det er samtidigt også problematisk, idet børn primært tilegner sig sprog gennem interaktion med andre, især forældrene.

Hvad skal man så gøre?

Tilsammen fortæller disse studier os, at smartenheder – hvis brugen af dem tager overhånd – har en tendens til at forringe kvaliteten af barnets sprogmiljø. Med det sagt er skærme kommet for at blive, og derfor giver det ingen mening at gå baglæns og skaffe sig af med alt, der har en skærm. I sidste ende handler det nemlig om, hvordan man bruger skærmtid i hverdagen. Hvis skærmtid ikke får frie tøjler, men snarere bruges med intentionen om at styrke barnets sprog, kan vi gøre skærmtid til noget positivt i barnets liv. Her er en række forslag, som du kan overveje som forælder:

1. Ingen skærmtid med smartphone eller tablet til barnet, indtil barnet er mindst halvandet år gammel - medmindre det er FaceTime eller Skype (hvor der netop er tovejskommunikation).
2. Vælg apps og udsendelser med høj læringskvalitet, når du introducerer skærmtid.
3. Prioriter højtlæsning via bøger over apps, der læser højt for barnet.
4. Reducer eller eliminer din egen skærmtid, når du er sammen med børn, og især helt små børn.

Kilder
1. Byeon, H. & Hong, S. Relationship between Television Viewing and Language Delay in Toddlers:
Evidence from a Korea National Cross-Sectional Survey. PLoS One 10, (2015).
2. Nichols, D. & Walker, D. Infants’ and Toddlers’ Television Viewing and Language Outcomes.
American Behavioral Scientist 48, (2005).
3. Ma, J., van den Heuvel, M., Maguire, J., Parkin, P. & Birken, C. Is handheld screen time use
associated with language delay in infants? in (2017).
4. Neumann, M. M. & Neumann, D. L. Touch Screen Tablets and Emergent Literacy. Early Childhood
Education Journal 42, 231–239 (2014).
5. Radesky, J. et al. Maternal Mobile Device Use During a Structured Parent–Child Interaction Task.
Academic Pediatrics 15, 238–244 (2015).