Sprogvurdering af flersprogede børn og den fokuserede indsats i børnehave
De fleste kommuner anvender materialet Sprogvurdering 3-6, når de sprogvurderer børn i børnehaven. Sprogvurderingen fungerer på den måde, at barnet placeres i en af tre indsatsgrupper.
- Generel indsats: Barnet har en typisk sprogudvikling, og almen praksis er tilstrækkelig
- Fokuseret indsats: Barnet har sproglige udfordringer, som formentligt kan arbejdes med gennem en styrket sprogpædagogisk praksis
- Særlig indsats: Barnet viser tegn på større sproglige udfordringer, og der bør indledes et samarbejde med en logopæd med henblik på en nærmere undersøgelse af barnets sprogudvikling
Sprogvurdering kan sammenlignes lidt med en blodtryksmåling. På samme måde som en blodtryksmåling giver en generel indikation på, hvordan det går med helbredet, er det meningen, at sprogvurderingen skal give et generelt billede af barnets sprogudvikling. Et sprogvurderingsresultat er imidlertid ikke så pålideligt som en blodtryksmåling: Sprogvurderingen kan nemlig indeholde en fejl, eller den kan overse aspekter af sprog, som ikke indgik i vurderingen. Der ligger således en stor tolkningsopgave i det, når medarbejderen skal forstå et sprogvurderingsresultat. Derfor er det vigtigt, at alle medarbejdere, der sprogvurderer, har den nødvendige viden og det rette kompetenceniveau til at tolke resultatet.
Hvordan tolker man resultater fra to- og flersprogede børn?
Sprogvurdering 3-6 er normeret på etsprogede dansktalende børn. Det indebærer derfor yderligere kompleksiteter, når man tolker resultater fra to- og flersprogede børn. Ofte vil en placering i særlig indsats udelukkende skyldes, at barnet har haft begrænset eksponering for dansk. Sådan et barn skal ikke indstilles til logopædisk behandling, selv om sprogvurderingen peger i den retning. Barnet bør således ikke modtage en særlig indsats, men snarere en fokuseret indsats. Omvendt har den samme andel af to-/flersprogede børn sproglige vanskeligheder, som etsprogede dansktalende børn -- disse børn har brug for en særlig indsats. Hvordan skal man som medarbejder så vide, om et flersproget barns placering i særlig indsats skyldes begrænset eksponering for dansk (og så skal flyttes til fokuseret indsats) eller sproglige vanskeligheder (og skal blive i særlig indsats)? Det er faktisk muligt for medarbejderen at lave en rimelig vurdering, hvis man kombinerer resultatet med andre data. Men det kræver naturligvis, at medarbejderen er klædt godt på til at lave denne vurdering.