Webinarer

Vi afholder løbende webinarer målrettet logopæder.

Emnerne er mange: DLD, verbal dyspraksi, grammatiske forstyrrelser og Colourful Semantics, leksikalske vanskeligheder og Lexicon Pirate, Late Talkers, Udtaleindsatser og generalisering til spontantalen, børnestemmer og mange flere.

P.t. har vi ingen kommende webinarer, men du kan købe adgang til optagelserne af de tidligere webinarer ved at klikke på "Gå til tidligere afholdte webinarer"-knappen lige herunder. 

OBS: For at se vores børnestemmewebinarer: klik på den blå boks til højre, eller scroll ned til bunden af siden.

I 2024 afholdt Sprogklar endnu en webinarrække henvendt til logopæder. I denne serie dykkede vi ned i seks forskellige emner, som er relevante for logopædisk praksis. Hvert webinar varede fem kvarter inkl. spørgsmål.

Fælles for alle Sprogklars webinarer:

Webinarerne optages og deltagerne får optagelsen tilsendt, når webinaret er afholdt. Deltagerne vil have adgang til optagelsen i 30 dage. Du kan altså med fordel tilmelde dig live-webinarerne, selvom du ikke har mulighed for at være med, når det afholdes. Til alle webinarerne hører minimum ét gratis relevant praksisrettet materiale, som deltagerne får med gratis, hvis tilmeldingen sker senest dagen før et webinar.

Her på siden kan du læse om de forskellige webinarer og tilmelde dig. Bemærk, at alle deltagere skal tilmeldes (fx hvis I er tre, der ser et webinar sammen, skal der bestilles adgang til alle tre deltagere). Hvert webinar koster 395 kr., og alle seks webinarer kan købes til en rabatpris på 1.995 kr. Alle priser er ekskl. moms. Du kan læse mere om programmet nedenfor.

Det er muligt at afregne med EAN, men i så fald skal du indtaste jeres EAN i kommentarfeltet på betalingssiden. Ligeledes hvis du bestiller på vegne af andre, skal du skrive deres navne og mailadresser i kommentarfeltet.

Vi vil sende dig en mail med alle praktiske informationer nogle dage før webinaret afholdes.

Optagelserne af webinarerne kan desuden findes i vores webshop, efter webinarerne er afholdt. Her vil priserne stige til 495,- kr pr. webinar ekskl. moms eller 2495,- kr. ekskl. moms for den samlede webinarrække. Her medfølger ikke gratis materialer. 

 

Børnestemmewebinarer 2023/24

Stemmens Portal og Sprogklar afholdt 2023/24 syv fordybelseswebinarer om børnestemmer. Alle webinarerne var målrettet den logopædiske PPR-praksis og kan købes i Sprogklars webshop. De varer fem kvarter inkl. tid til spørgsmål og indeholder blandt andet oplæg, faglige drøftelser og gennemgang af konkrete øvelser og/eller teknikker.

Webinarerne er for dig, som arbejder eller har interesse i arbejdet med børnestemmer i din praksis. Vi har fokus på, at stemmeøvelserne er i børnehøjde, og på hvordan du som logopæd gør stemme- og åndedrætsøvelser spændende, afvekslende, så de engagerer barnet bedst muligt, og så det er sjovt og lærerigt for både barnet og de voksne, som skal støtte barnet i øvelsernes udførelse og implementering i hverdagen. I øvedelene lægger vi vægt på logopædens egen kropslige oplevelse af øvelsen.

 

Undervisere

Mette Lund Franck er ejer af Stemmens Portal og fordeler sin arbejdstid mellem Stemmeklinik, Kursusportal og en deltidsstilling som stemmelogopæd på KCO. Hun er ekstern lektor på Kandidatuddannelsen i Audiologopædi v. SDU i fagene Personlig Stemmedannelse og Klinikundervisning på BA-Uddannelsen samt i ”Udredning og behandling af stemme, strube og svælgsygdomme” på kandidatuddannelsen, hvor hun er en del af et underviserteam bestående af speciallæger og audiologopæder. Mettes emner i faget er ‘Den professionelle stemme’, ‘EILO & Kronisk hoste’ samt ‘Logopædisk behandling ved stråleskader og operative indgreb’. Mette er konsulent i Logopædisk Stemmemetodik og afholder opkvalificerende kurser samt yder supervision og vejledning til kommuner. Mette har mange års erfaring med udredning og behandling af stemmelidelser, stemmeproblemer og EILO hos børn og unge.

 

Trine Printz er klinikleder i Sprogklars Audiologopædiske Klinik. Hun har en ph.d. i stemmeanalyser og forstadier til cancer på stemmelæberne fra Syddansk Universitet, hvor hun i dag forsker og som ekstern lektor underviser i flere audiologopædiske fag; herunder ”Anatomi og Fysiologi”, ”Indsatsmuligheder for sprogligt udsatte børn” og ”Børns udtalevanskeligheder”. Trine har tidligere været ansat som audiologopæd på Odense Universitetshospitals Øre-Næse-Hals-/Høreklinik afd. F. Parallelt hermed har Trine mere end ti års børnelogopædisk erfaring fra PPR og privatpraksis i Sprogklars Audiologopædiske Klinik, hvor hun blandt andet har arbejdet med børnestemmer og verbal dyspraksi. Desuden har Trine i en årrække undervist på speciallægeuddannelsen sammen med foniatere og andre audiologopæder.

 

Du kan læse mere om programmet nedenfor.

 

Mulighed for sparring

Vi giver sparring inden for alle børnestemmeemner for at sikre så god implementering som muligt. Sparringen kan fordeles hen over hele året eller ligge mere samlet. Prisen for 3 x 30 minutters sparring er i alt 1.500 kr. ex moms.

 

Program

1: Udredning af børnestemmer

Vi gennemgår udredning og tolkning af børnestemmen – en vigtig forudsætning for at vælge den rette intervention. Hvilke udredningsværktøjer kan man bruge, hvordan gennemfører man dem på forskellige alderstrin, og hvordan tolker man de resultater, man står med?

 

2: De hyppigste stemmelidelser hos børn

På dette webinar giver vi en anatomisk og fysiologisk intro til hyperfunktionelle stemmer og noduli (sangerknuder) hos børn. Herefter arbejder vi med interventionen til disse lidelser. Du får mulighed for at afprøve en række konkrete øvelser, og du får praksisnære tips til det indirekte arbejde med disse børn.

 

3: Få styr på din metode! Teori og praksis.

Hvordan vælger man den rette interventionstilgang? Dette webinar er for dig, som gerne vil have overblik over, hvilke metoder du skal bruge til hvilke typer børnestemmelidelser. Vi giver overblik, oversigter og struktur, så det er let for dig at gå til arbejdet med et barns stemme, uanset om du møder stemmevanskelighederne ofte eller lidt sjældnere i din praksis. Et virkelig anvendeligt kursus - også hvis du er ny i børnestemmernes univers.

 

4: Flow-fonation til reduktion af spændingsproblematikker

Flowfonation er en gruppe af sjove stemmeøvelser, som let kan tilpasses børn. Gennem adfærdsændring og bevidsthedsøvelser kan spændingerne på barnets stemmelæber aflastes. På webinaret lærer du om, hvilke typer børnestemmelidelser denne type øvelser er velegnede – og ikke velegnede – til, samt hvordan du som logopæd selv vil opleve og se øvelsernes effekt på barnet.

 

5: SOVT-øvelser (Semi-Occluded Vocal Tract Exercises)

Tag med ind i SOVT-øvelsernes formidable univers! SOVT-øvelser er en gruppe enkle stemmeøvelser, som kan bruges til børn helt ned i 2-3 års alderen. Øvelserne bidrager til reduceret stemmelæbespænding og aflastning af stemmen på en sjov, let tilgængelig og afvekslende måde. Vi gennemgår, hvilke typer børnestemmelidelser denne type øvelser er velegnede – og ikke velegnede - til.

 

6: Kropslig afspænding

Et webinar spækket med konkrete praksisnære øvelser og tips! Vi fordyber os i barnets selvregulering og samregulering med den voksne, kropslig afspænding, vagusnerven og åndedrættet. Et webinar for dig, som gerne vil arbejde ud fra en holistisk tankegang med det hele barn i fokus.

 

7: Indirekte og konsultativ børnestemmeintervention

For dig som arbejder rent konsultativt eller som vejleder de voksne omkring barnet som et led i din direkte indsats! På dette webinar dykker vi ned i det konsultative og indirekte arbejde med børnestemmen. Vi gennemgår stemmehygiejniske råd, kommunikative stemmeskånende strategier og gode stemmevaner. Hertil betydningen at det relationelle element, bevidstgørelse og samregulering mellem forældre/andre voksne og barnet. På webinaret gives tips til, hvordan du mest effektivt får implementeret din logopædiske viden og øvelser til de voksne omkring barnet.

 

;