I samarbejde med Børn og Unge i Aarhus Kommune udfører vi projektet Børns tidlige sprog (BTS) — et langvarigt projekt rettet mod udvikling af sprogpædagogisk arbejde med børnehave- og vuggestuebørn. Projektet har således til formål at efteruddanne det pædagogiske personale og dermed højne kvaliteten af sprogmiljøet i omtrent 50% af Aarhus Kommunes dagtilbud. I en travl hverdag kan det være udfordrende for enhver fagprofessionel at implementere både ny og eksisterende viden. Dette efteruddannelsesprojekt har derfor til formål at hjælpe pædagogisk personale til i endnu højere grad at understøtte børns sprogtilegnelse. Midlet hertil er dels at give dem god tid og mulighed for at implementere den viden, de har i forvejen; og dels at supplere denne med den nyeste viden inden for sprogpædagogik.

Efteruddannelsens opbygning

I hvert enkelt deltagende børnehus strækker indsatsen sig over en periode på 10 måneder, hvor det pædagogiske personale arbejder med to essentielle aspekter af sprogpædagogisk kvalitet: Kvaliteten af det fysiske sprogmiljø omkring børnene og kvaliteten af de sproglige hverdagsinteraktioner mellem børnene og de voksne. Forløbet består af et kick-off-møde, tre runder med undervisning og et afsluttende opsamlingsmøde. Runderne indledes med en undervisningssession bestående af fagligt oplæg, gruppearbejde og planlægning af konkrete indsatser. Hver runde efterfølges af en øvebane, hvor medarbejderne får mulighed for at omsætte viden til praksis samt løbende coachingsessions med kommunens egen konsulenter, hvor de tilbydes faglig sparring.

Det fysiske sprogmiljø

Det er vores erfaring, at det fysiske sprogmiljø — altså indretningen af den enkelte stue samt synligheden og tilgængeligheden af skriftsprogsmaterialer — er et meget overskueligt aspekt at arbejde med, som hurtigt giver mærkbare resultater. Indledningsvis arbejdes der derfor med at øge kvaliteten af det fysiske sprogmiljø, så det pædagogiske personale allerede tidligt i forløbet opnår success med at arbejde med børns sprog. Indsatsen tager udgangspunkt i live-observationer af den eksisterende praksis i hvert børnehus. Ud fra disse observationer udvælges særlige fokuspunkter, personalet kan arbejde med, som specifikt vil øge kvaliteten på netop deres stue.

De sproglige hverdagssituationer

Børn tilegner sig sprog i alle hverdagssituationer, og derfor er alle interaktioner med børn relevante i forhold til pædagogisk praksis. Dette kan eksempliceres ved forskellen på følgende ytringer: ”Sikke en fin tegning” kontra ”Sikke en fin tegning – fortæl mig om den.” Sidstnævnte eksempel opfordrer imodsætning til førstnævnte barnet til at reflektere over sin tegning og til at fortælle om den ved at bruge sit sprog. I forhold til pædagogisk praksis kan små justering i hvordan man taler med børn give stort udbytte igennem hele dagen. I de efterfølgende runder ligger fokus derfor på forbedring af kvaliteten af de sproglige hverdagsinteraktioner.

Databaseret efteruddannelse sikrer praksisnær relevans

Samtlige undervisningssessions og coaching-/feedbacksamtaler tager udgangspunkt i observationer foretaget med CLASS-redskabet. CLASS (Classroom Assessment Scoring System) er et observationsværktøj, som vurderer, hvordan pædagogisk personale interagerer med børn i forhold til børnenes udviklingsdomæner, heriblandt sprog. Disse observationer — som er baseret på videooptagelser af pædagog-børn interaktioner i hverdagsaktiviteter — bruges til at målrette undervisningen og coachingen, så de tilrettelægges nøje og opleves som værende meningsfulde for hver enkelt medarbejder. Forskning viser, at efteruddannelsesforløb ofte rammer forkert fordi (1) indholdet ikke er praksisnært, og (2) fordi alle får den samme behandling, selv om to forskellige medhjælpere kan have forskellige behov. Med CLASS sikrer vi, at indholdet af efteruddannelsen er yderst relevant for hver eneste deltager. CLASS vurderer ikke, hvad pædagogiske medarbejdere ved, men rettere hvad de gør, og fordi vi observerer hver medarbejder, er vi i stand til at give differentieret feedback i forhold til, hvad den enkelte kan arbejde med for at forbedre sprogarbejdet. Vi har fuld respekt for at pædagogiske medarbejdere har travlt, og derfor er det vigtigt for os, at efteruddannelsen er skræddersyet så godt som muligt i forhold til den enkeltes behov.

Evidensbaseret efteruddannelsestilgang

I den internationale forskningslitteratur er der et helt felt, som undersøger, hvordan efteruddannelse for pædagogisk personale optimeres. Men denne viden implementeres imidlertid sjældent i praksis. De fleste af os har prøvet at komme på et kursus, som ikke endte med at ændre vores praksis, til trods for at indholdet måske var inspirerende og interessant.

Det er derfor afgørende for os, at viden om voksenlæring implementeres i dette projekt. Et aspekt, der for os  er vigtigt, er at personalet ikke føler sig overloadede, da det kan medføre at projektetbetragtes som værende uoverskueligt. I dette projekt skal der således kun arbejdes med èn ting ad gangen, sådan at det pædagogiske personale får mulighed for at omsætte en given strategi til rutine. Samtidigt har vi valgt, at forløbene skal strække sig over en længerevarende periode for at sikre, at medarbejdernes nytilegnede kompetencer bliver solidt implementeret i den daglige praksis.

Ved et afsluttende opsamlingsmøde vil det pædagogiske personale desuden blive støttet i at lægge en konkret plan for, hvordan de nytillærte rutiner og strategier kan fastholdes og dermed forblive en del af den fremtidige hverdagspraksis.