Elevers sprogtilegnelse — En kort guidebog om sproglig understøttelse af alle elever i alle fag
I 2022 fik vi en forespørgsel fra Odense Kommune omkring, hvorvidt vi kunne lave en kort guidebog med "need to know"-viden for alle skolemedarbejdere i forhold til elevers sprogtilegnelse. Det ville vi naturligvis gerne. Resultatet blev udgivelsen Elevers sprogtilegnelse — En kort guidebog om sproglig understøttelse af alle elever i alle fag. Guidebogen kan nu købes af alle via vores webshop.
Effektive metoder til at styrke sprogmiljøet i skolen
Sprogtilegnelsen er en proces, som aldrig slutter — uanset om man er et- eller flersproget. I skolealderen udvikler eleverne på daglig basis et mere nuanceret sprog, men denne sprogudvikling er naturligvis forbundet med kvaliteten af det sprogmiljø, som eleverne møder. Derfor er det vigtigt, at alle medarbejdere opfatter sig selv som sproglærere, da sprogudviklingen finder sted i alle fag og kontekster. Men hvordan understøtter man elevernes sprogtilegnelse i alle fag og kontekster?
Guidebog målrettet pædagoger og lærere i skoleregi
Denne korte guidebog på kun 39 sider præsenterer lærere og pædagoger for effektive og evidensbaserede metoder, som de kan bruge i deres undervisning og øvrige interaktioner med eleverne. Metoderne har til formål at styrke kvaliteten af sprogmiljøet i skolen. Bogen er billedlig, indeholder mange praktiske eksempler på, hvordan man bruger de forskellige metoder på forskellige klassetrin, og så er den trykt i A4 format og har metal spiralryg, så den er let at håndtere.
Bogen er tiltænkt alle pædagoger og lærere, der arbejder i skoleregi. Bogen kan bruges som et opslagsværk, men kan også anvendes som kursusbog fx på et internt forløb faciliteret af fx en sprogvejleder eller en læsevejleder. I Sprogklar bruger vi selv bogen, når vi holder oplæg eller temadage i skoleregi.
Pris
Guidebogen koster 129 kr. (103 kr. eks. moms).
Ved større bestillinger skal man påregne 2-3 ugers leveringstid.